Mens han så hen mod kvinden, insisterede Jesus på at få at vide, hvem der havde rørt ved ham. Da hun så, at det ville være forgæves at skjule sig, kom hun skælvende frem og kastede sig ned for hans fødder. Grædende af taknemlighed fortalte hun om sin lidelse og om, hvordan hun var blevet befriet for den. Jesus sagde mildt: „Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred, og vær helbredt for din lidelse!“ Han gav ingen anledning til overtro ved at hævde, at man fik helbredelse blot ved at røre ved hans klæder. Det var ikke ved den ydre berøring af ham, men ved den tro, som greb fat i hans guddomskraft, at helbredelsen var sket.