Da de mange mennesker havde spist, var der en overflod af mad tilovers. Men han, som rådede over alle ressourcerne fra almægtig kraft, sagde: „Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde.“ Disse ord betød mere end at lægge brødet i kurvene. De rummede en dobbelt lære. Intet må gå til spilde. Vi må ikke lade noget jordisk gode forblive uudnyttet. Vi må ikke overse noget, som kan gavne et andet menneske. Lad alt blive samlet op, som kan lette nøden for de sultende i verden. Og der burde herske den samme omhu i åndelig henseende. Da de mange kurve med resterne af maden var samlet sammen, tænkte folk på deres venner derhjemme. De ville gerne have, at de også skulle få del i det brød, som Jesus havde velsignet. Kurvenes indhold blev delt ud til den ivrigt ventende skare og blev bragt ud til hele den omliggende egn. Således skulle de, som deltog i måltidet, bringe andre det brød, som kommer ned fra Himmelen for at stille sjælens sult. De skulle genfortælle, hvad de havde lært om Guds vidunderlige gaver. Intet skulle gå til spilde. Ikke et eneste ord vedrørende deres evige frelse skulle tabes på jorden til ingen nytte.