Saddukæerne afviste Jesu lære. Han var besjælet af en ånd, som de ikke ville anerkende, således som den manifesterede sig, og hans lære med hensyn til Gud og det fremtidige liv modsagde deres teorier. De troede på Gud som den eneste, der stod over mennesket; men de hævdede, at et altdominerende, guddommeligt forsyn ville berøve mennesket moralsk handlefrihed og degradere det til en slave. Det var deres tro, at Gud, da han havde skabt mennesket, havde overladt det til sig selv, uafhængigt af højere påvirkning. De holdt på, at mennesket var frit til at kunne kontrollere sit liv og forme begivenhederne i verden; mennesket var selv herre over sin skæbne. De benægtede, at Guds Ånd virker gennem menneskelige handlinger eller naturlige virkemidler. Dog holdt de stadig fast ved, at mennesket ved den rigtige brug af sine medfødte evner kunne blive højnet og oplyst; at dets liv kunne blive lutret gennem strenge og hårde krav.