Som et af tegnene på Jerusalems ødelæggelse havde Kristus nævnt, at „mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild“. Der opstod også falske profeter, som bedrog folket og førte mange af dem ud i ørkenen. Tryllekunstnere og troldmænd, der hævdede at have mirakuløse evner, ledte folket efter sig ud i bjergenes ensomhed. Men profetien gjaldt også for de sieste tider. Dette tegn gives som et tegn på Herrens genkomst. Allerede nu giver falske Messias’er og falske profeter tegn og undere for at vildlede disciplene. Hører vi ikke også råbet: „Se, han er i ørkenen!“ Er tusinder ikke gået ud i ørkenen i håb om at finde Kristus? Og fra tusinder af sammenkomster, hvor mennesker hævder at være i forbindelse med afdøde ånder, lyder råbet: „Se, han et i kamrene!“ Dette er netop, hvad spiritismen hævder og forkynder. Men hvad siger Kristus? „Tro det ikke. For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være.“