Den rige mand havde ikke opgivet tanken om at han var et Abrahams barn, og i sin fortvivlelse fremstilles han som ham der beder ham om hjælp. ”Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig.” Han bad ikke til Gud, men til Abraham. Derved viste han at han satte Abraham over Gud, og at han stolede på sit forhold til Abraham for frelse. Røveren på korset sendte sin bøn til Kristus. ”Husk mig, når du kommer i dit rige,” sagde han. (Lukas 23,42.) Og svaret kom straks: Sandelig siger jeg dig i dag (da han hang på korset under ydmygelser og lidelser), du skal være med Mig i Paradiset. Men den rige mand bad til Abraham, og hans bøn blev ikke tilstået. Kristus skal ophøjes til at være “fyrste og frelser ved sin højre hånd for at give Israel omvendelse og syndsforladelse.” Apg 5,31. “Der er ikke frelse i nogen anden.” Apg 4,12.