Hjertet er langsomt til at lade sig trøste i sorg og skuffelse, som har nedtrykket sjælen i lang tid. Troen er langsom til at gribe Guds løfter og glæde sig deri. Zakarias kunne tro budskabet om Messias' fødsel, men budskabet om, at han skulle få en søn, lød utroligt for ham. Det var imod naturens love. Idet han udtrykte sin tvivl og forlangte et tegn, viste han vantro. Han glemte i dette øjeblik Guds ubegrænsede magt, glemte, at han, som havde frembragt naturens love, kunne til sin egen forherligelse udføre et værk, som var forskelligt fra naturens almindelige orden, og at han ved mange anledninger havde gjort dette for sit folk i den tid der var gået.