Han henvendte sig derfor til brudgommen og sagde til ham: "Hvert menneske sætter først den gode vin frem, og når den er blevet drukket, [engelsk: har drukket nok] da den ringere; du har indtil nu holdt den gode vin tilbage." Jesus fremstiller ved dette mirakel den store sandhed, at verden fremsætter sine bedste gaver først or at henrive sanserne og behage øjet, men han giver altid gode gaver friske og nye, indtil det sidste. De bliver aldrig ubehagelige for smagen, hjertet bliver aldrig sygt eller træt af dem. Verdens fornøjelser er utilfredsstillende; dens vin bliver til bitterhed, dens lystighed til mørke. Det, som begynder med sang og munterhed, ender med, at man bliver træt og utilfreds. Men Jesus bereder sjælen en fest, som giver tilfredshed og glæde. Enhver ny gave fra ham sætter os bedre i stand til at påskønne og nyde vor herres velsignelser. Han giver ikke lidt, men langt mere, end man beder om eller forventer.