Disse stolte mennesker samtalte ikke, men de så på hverandre og læste udtrykket af de samme tanker på ethvert ansigt: Noget må man gøre for at standse denne stigende folkegunst. Jesus havde erklæret, at den lamme mands synder var forladte. Farisæerne greb disse ord som en anmasselse og bespottelse mod Gud og tænkte, at de kunne fremføre dem for folket som en forbrydelse, der burde straffes med døden. De udtrykte ikke deres tanker, men de sagde ved sig selv: Han er en bespotter; hvem kan forlade synder uden Gud alene? De greb Frelserens løft om syndsforladelse som noget, hvorfor de kunne anklage ham. Men Jesus læste deres tanker, og idet han fæstede sit irettesættende blik på dem, for hvilket de søgte at skjule sig og drage sig tilbage, tiltalte han dem således: "Hvad tænker I på i jeres hjerter? Hvad er lettest at sige: "Dine synder er dig forladt," eller at sige: "Stå op og gå?" Men I skal vide at menneskenes Søn har magt på jorden til at forlade synder, han sagde til den lamme: "Stå op og gå?"