Dersom det havde været Peters pligt at kæmpe for sin Mester, så ville han have vist sig som en modig og dygtig stridsmand; men han viste fejhed, da man med foragt pegede fingre ad ham. Mange, som ikke holder sig tilbage, når det gælder om at kæmpe for Herren, ledes til at fornægte sin tro, når deres fjender bespotter dem. De udsætter sig selv for fristelse, idet de holder selskab med dem, som de burde undgå. Således indbyder de fjenden til at friste sig og ledes til at gøre og sige noget, som de ellers aldrig ville havde sagt under andre omstændigheder. En kristen, som på vor tid skjuler sin tro, idet han frygter for lidelse og foragt, fornægter sin herre ligeså virkelig som Peter gjorde det i paladset. Der er altid nogle, som praler af sin frihed til at tænke og handle, som de vil og ler ad samvittighedsfulde sjæles skrupler, når de frygter for at gøre fejl. Men dersom disse retfærdige mennesker overtales til at fornægte sin tro, så vil de samme mennesker foragte dem, som var Satans redskaber og fristede dem til deres fordærvelse.