Han viste at Gud roste Abrahams tro, som påberåbte sig løftets land, skønt han ikke ejede noget land. Han dvælede særlig ved Moses, som modtog loven ved engles tilskikkelse. Han gentog Moses ord som Kristus forudsagde: »En profet som mig vil Gud lade fremstå for jer, en af jeres brødre.« Han præsenterede tydeligt for dem at israels synd at ikke give agt på englens røst, som var Kristus selv. Han sagde: “Det var også ham, som dengang menigheden var i ørkenen, både færdedes sammen med engelen, der talte til ham på bjerget Sinaj, og sammen med vore fædre; og han modtog levende ord, som ham skulle give til jer."