Da Paulus genfortalte Kristi gerninger at helbrede forpinte, så en krøbling ham, hvis øjne var fæstnet på ham, og som tog imod og troede hans ord. Paulus’ hjerte blev vendt i forståelse for den forpinte mand, hvis tro han kunne se; og han greb ivrigt håbet om at han kunne blive helbredt af den Frelser, som stadig var menneskets Ven og Læge, skønt han var steget op til himlen, og som har endog mere magt end da han var på Jorden.