Denne kvinde var ikke i besiddelse af ægte helliggørelse. Det var ikke Gud, som fortalte hende, at hun kunne blive helliggjort, når hun levede i ulydighed mod et at hans tydelige bud. Guds lov er hellig, og ingen kan ustraffet overtræde den. Den, som fortalte hende, at hun kunne fortsætte med at bryde Guds lov og være syndfri, var mørkets magters fyrste, den samme, som gennem slangen sagde til Eva i Edens have: "I skal ingenlunde dø." 1Mos. 3,4. Eva smigrede sig med, at Gud var alt for kærlig til at straffe hende for ulydighed mod hans udtrykkelige bud. Tusinder anfører den samme spidsfindighed som undskyldning for deres ulydighed imod det fjerde bud. De, som har Kristi sind, vil holde alle Guds bud uanset omstændighederne.Himmelens Majestæt siger: ,Jeg har holdt min faders bud." Joh. 15,10. |