Drankeren har betingelser for at kunne gøre noget, som er bedre. Han er blevet betroet talenter, hvorved han kunne ære Gud og være til velsignelse i verden; men hans medmennesker har lagt en snare for hans sjæl, og hans fald er blevet deres vinding. De har levet i overdådighed, medens det stakkels offer, som de har udplyndret, har levet i fattigdom og elendighed; men Gud vil kalde dem til ansvar, som har hjulpet med til at føre drankeren til ruin. Han, som regerer i himlene, har ikke tabt den første årsag til eller den sidste virkning af drukkenskaben af syne. Han, som sørger for spurvene og klæder græsset på marken, vil ikke gå dem forbi, som er skabt i hans eget billede og købt med hans eget blod, uden at give agt på deres råb. Gud lægger mærke til al den ondskab, som foreviger forbrydelse og ulykke.