Da Josef blev fristet til at forlade dydens sti, at overtræde Guds lov og vise utroskab mod sin Herre, modstod han bestemt, og hans svar til Potifars hustru er et vidnesbyrd om gudfrygtigheds forædlende kraft. Efter at have talt om sin herres store tillid til ham, idet han havde betroet ham alt hvad han havde, udråber han: "Hvorledes skal jeg gøre denne store ondskab, og synde imod Gud?" Han ville ikke lade sig overtale til at forlade retfærdigheds vej, og træde Guds lov under fødder, hverken ved tillokkelser eller trusler. Når han da blev anklaget og falsk beskyldt for en lav forbrydelse, så nedsank han ikke i fortvivlelse. I bevidstheden om sin uskyldighed og dyd satte han sin tillid til Gud. Og Gud, som hidtil havde understøttet ham, forlod ham heller ikke nu. Han blev bunden med lænker og kastet i et mørkt fængsel. Men Gud vendte end også denne ulykke til en velsignelse. Han gav ham nåde for fængslets forstander, og alle fangerne blev snart overgivet i Josefs hånd. Han er et eksempel for alle slægter som efter den tid havde levet på jorden. Om de end udsættes for fristelse, så bør de altid betænke at der er en beskyttelse nær, og at det er deres egen skyld, dersom de ikke blev bevarede. Gud er en nærværende hjælp og hans ånd er et skjold. Selv når de udsættes for de hårdeste fristelser, er der en kilde hvor de kunne få styrke til at modstå dem. Hvor hårdt var ikke dette angreb på Josefs moral? Dette kom fra en der havde indflydelse, som var bedst skikket til at forføre. Men han modstod øjeblikkelig og med udholdenhed. Han måtte lide for sin dyd og oprigtighed; thi den, dom ville forføre ham, hævnede sig selv på den dyd som hun ikke kunne omstyrte, og ved hendes indflydelse blev han kastet i fængsel og beskyldt for en lav forbrydelse. Således måtte Josef lide fordi han ikke ville vige fra retfærdighedens vej. Han have overgivet sin ære og interesse i Guds hånd, og selvom han tilstedte at han måtte lide en tid, for at berede ham til at beklæde en vigtig post, så bevarede han dog den ære som blev sværtet af en ondskabsfuld anklager, og lod den siden efter skinne desto klarere i sin egen gode tid. Gud gjorde end også fængslet et middel til hans ophøjelse. Dyd vil med tiden bringe sin egen belønning. Det skjold som dækkede Josefs hjerte var gudsfrygt. Den ledte ham til at vise Troskab og oprigtighed mod sin Herre, og troskab mod Gud. Han foragtede den utaknemmelighed som ville lede ham til at misbruge sin Herres tillid, om end hans Herre aldrig kunne få det at vide. Han kaldte Guds nåde til hjælp, og stred derpå mod fristeren. Han siger ædelt: "Hvorledes skal jeg gøre denne store ondskab og synde mod Gud?" Han vand sejr.