Gud instruerede vore første forældre om kundskabens træ, og de blev helt informeret om Satans fald, og faren ved at lytte til hans antydninger. Gud frarøvede dem ikke magten til at spise af den forbudne frugt. Han lod dem være frie menneskelige agenter, som kunne tro hans ord, og adlyde hans bud og leve; eller tro fristeren, og være ulydig og gå fortabt. De spiste begge, og den store visdom de fik var kundskab om synd, og en fornemmelse af skyld. Straks forsvandt det dækkene lys omkring dem, og under en fornemmelse af deres skyld, og tab af deres guddommelige dække, og den store visdom de fik var kundskab til synd, en fornemmelse af skyld. Straks forsvandt de lys der dækkede dem, og under en skyldfølelse, og tab af deres guddommelige beskyttelse, skælvede de, og de prøvede at dække deres udsatte former. Herren ville ikke have dem til at undersøge frugterne på kundskabens træ, for så ville de udsættes for Satan i camouflage. Han vidste at de ville være helt sikret hvis de ikke rørte ved frugten.