Salomons hjerte blev vendt fra Gud, da han mangedoblede sig hustruer fra afgudsdyrkende nationer. Gud havde udtrykkeligt forbudt sit folk at gifte sig ind i afgudsdyrkende nationer, for han havde valgt dem som sin særlige rigdom. "Da Salomon blev gammel, drog hans hustruer hans hjerte til fremmede guder, og hans hjerte var ikke mere helt med Herren hans Gud som hans fader Davids." "Da vrededes Herren på Salomon, fordi han vendte sit hjerte bort fra Herren, Israels Gud, der dog to gange havde ladet sig til syne for ham og udtrykkelig havde påbudt ham ikke at holde sig til fremmede guder; men han holdt ikke, hvad Herren havde påbudt ham. Derfor sagde Herren til Salomon: »Fordi det står således til med dig, og fordi du ikke har holdt min pagt og mine anordninger, som jeg pålagde dig, vil jeg visselig rive riget fra dig og give din træl det." Herren informerede Salomon ved sin profet, om hans fortsæt med ham: at han ville lade hans fremgang ophørere, og ville oprejse fjender imod ham, og han ikke længere skal regere som universel monak på Israels trone. Var Salomon død før at han havde forladt Gud, ville hans liv være et af de mest bemærkelsesværdige i optegnelsen. Men han lod sit begær løbe over ende, og udviste et slående eksempel på det klogeste menneskes svaghed. Det største menneske, og det klogeste, vil visselig fejle, medmindre hans liv er markeret af tillid til Gud, og lydighed mod hans lov.