Disse og andre skriftsteder viste tydeligt Miller, at de begivenheder, som man i almindelighed ventede skulle finde sted før Kristi komme - som for eksempel fredsherredømmet over hele verden og oprettelsen af Guds rige på jorden - først skulle ske efter det andet komme. Og desuden stemte alle tidernes tegn og verdens tilstand overens med den profetiske beskrivelse af de sidste tider. Alene ved at studere Skriften var han blevet tvunget til at mene, at det tidsrum, der var tildelt jorden i dens nuværende skikkelse, var ved at være forbi. |