Gud kunne kun handle retfærdigt og sandt i sit forhold til synden. Satan kunne bruge midler, som Gud ikke kunne anvende - smiger og bedrag. Han havde søgt at forfalske Guds ord, og han havde løjet over for englene om Guds styre, idet han havde hævdet, at det var uretfærdigt af Gud at forlange, at himlens beboere skulle følge bestemte love og regler, og at Gud udelukkende krævede sine skabningers underkastelse og lydighed for at ophøje sig selv. Derfor måtte det bevises både for himlens beboere og for alle verdnerne, at Guds styreform var retfærdig og hans lov fuldkommen. Satan havde fået det til at se ud, som om han var universets velgører. Tronranerens sande karakter og hans sande hensigter måtte erkendes af alle. Han måtte have tid til at røbe sig igennem sine onde gerninger.