En tid med trængsel Under disse forfølgelser vil Herrens tjeneres tro blive prøvet. De har trofast forkyndt advarselen og kun holdt sig til Gud og hans ord. Guds Ånd, som har påvirket deres hjerter, har tvunget dem til at tale. Opfyldt af hellig nidkærhed og drevet af en stærk guddommelig tilskyndelse har de gjort deres pligt uden køligt at beregne følgerne af at forkynde menneskene de ord, Herren har indgivet dem. De har ikke taget hensyn til deres timelige interesser eller søgt at bevare deres gode omdømme og deres liv. Men når en storm af modstand og hån bryder løs over dem, er der alligevel nogle af dem, som vil fyldes med forfærdelse og udbryde: "Hvis vi havde forudset resultatet af vor forkyndelse, ville vi have tiet." Vanskelighederne tårner sig op omkring dem. Satan er efter dem med utallige fristelser. Det arbejde, de har påtaget sig, synes dem nu uoverkommeligt. De trues med tilintetgørelse. Den begejstring, som tidligere opfyldte dem, er forsvundet, men de kan alligevel ikke give op. De føler deres uendelige hjælpeløshed, og derfor søger de styrke hos den Almægtige. De husker, at de ord, de udtalte, ikke var deres egne, men indgivet dem af ham, som befalede dem at forkynde advarselen. Gud plantede sandheden i deres hjerter, og de kunne ikke undlade at forkynde den. |