Efter at templet var ødelagt af Nebukadnezar, blev det atter opbygget omtrent 500 aar før Kristi fødsel af et folk, som efter et livsvarigt fangenskab vendte tilbage til et øde ognæsten forladt land. Der var nogle gamle mænd bland dem, som havde set Salomons tempel i dets herlighed, og som græd, da grunden blev lagt til den nye bygning, fordi den blev saa meget ringere end den forrige. Den følelse, som herskede, er slaaende beskrevet af profeten: "Hvo iblandt eder er tilbage, som har set dette hus i dets første herlighed, og hvorledes ser J det nu? Er det ikke mod hint som intet for eders øje?" (Hag. 2:3) Da blev det første givet, at dette sidste huses herlighed skulde blive større end det forriges.