Det budskab, som disciple havde forkyndt i Herrens navn, var i enhver henseende ret, god e begivenheder, som det henviste til, blev allerede opfyldte paa deres tid. "Tiden er fuldkommen og Guds rige er nær," var det budskab, de havde forkyndt. Ved slutningen af "Tiden" - de 69 uger i Daniels niende kapitel, som skulde naa til Messias, den salvede - var Kristus bleven salvet af Aanden, efter at han var bleven døbt af Johannes. Og det Guds rige, om hvilket de havde vidnet, at det var nær, var blevet oprettet ved Kristi død. Dette rige var ikke saaledes , som de havde lært og troet, er jordisk rige. Ej heller var det det tilkommende rige, som skal blive oprettet, naar "riget og herredømmet og rigernes magt under al himlen skal gives til et folk af den højestes hellige", det evige rige, i hvilket "alle herredømmer skal tjene og adlyde ham". (Dan. 7:27.) Udtrykket, "Guds rige," anvendes i bibelen baade til at betegne naadens rige og herlighedens rige. Naadens rige omtales af Paulus i brevet til hebræerne. Efter at apostlen har henvist til Kristus, den barmhjertige ypperstepræst, som "kan ahve medlidenhed med vore skrøbeligheder," siger han, "derfor lader os træde frem med frimodighed for naadens trone, paa det vi kan faa barmhjertighed og finde naade til betimelig hjælp". (Heb. 4:16.) Naadens trone fremstiller naadens rige, thi dersom der er en trone, saa maa der ogsaa være et rige. J mange af sine lignelser bruger Kristus udtrykket "himmeriges rige" til at bretegne Guds naades værk paa menneskers hjerter.