Hadet til romerne samt nationalt og åndeligt hovmod førte stadig jøderne til strengt at holde fast ved deres form for gudsdyrkelse. Præsterne forsøgte at opretholde deres ry for at være hellige ved en nøjagtig overholdelse af de religiøse ceremonier. Folket længtes i deres mørke og undertrykkelse ligesom deres ledere, der higede efter magt, efter at der skulle komme én, der kunne overvinde deres fjender og genoprette Israels rige. De havde gransket profetierne, men uden åndelig indsigt. De havde overset de profetier, der viser hen til det ydmyge ved Kristi første komme, og misforstået dem, som taler om herligheden ved hans andet komme. Hovmodet formørkede deres dømmekraft. De fortolkede profetierne i overensstemmelse med deres egenkærlige ønsker.