Han, som velsignede embedsmanden i Kapernaum, ønsker lige så stærkt at velsigne os. Men lige som den hårdt ramte far lader vi os ofte forføre til at søge Jesus på grund af ønsket om et eller andet jordisk gode, og vor tillid til hans kærlighed er afhængig af, om vi får vor bøn opfyldt. Frelseren længes efter at give os en større velsignelse end den, vi beder om, og han tøver med at besvare vor bøn for at kunne vise os, hvor onde vore hjerter er, og i hvor høj grad vi trænger til hans nåde. Han vil, at vi skal give afkald på den egoisme, der får os til at søge ham. Idet vi bekender vor hjælpeløshed og vor bitre nød, skal vi helt overgive os til hans kærlighed. |