Jesus vender sig til den syge og siger: „Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig: Far ud af ham, og far aldrig mere ind i ham!“ Der lyder et skrig, og en frygtelig kamp følger. Det er, som om den onde ånd, idet den farer ud, er ved at berøve sit offer livet. Så ligger drengen ganske stille og tilsyneladende livløs. Mængden hvisker: „Han er død.“ Men Jesus tager ham ved hånden, rejser ham op og overgiver ham, fuldkommen sund på legeme og sjæl, til hans far. Far og søn priser deres befriers navn. Skaren „blev overvældet af Guds storhed“, mens de skriftkloge lister sig bort, ærgerlige, besejrede og slukørede.