Hans påstand om, at han havde holdt Guds bud, var et selvbedrag. Han viste nu, at rigdommen var hans afgud. Han kunne ikke overholde Guds bud, så længe han elskede verden mest. Han elskede Guds gaver højere, end han elskede giveren. Kristus havde tilbudt den unge mand fællesskab med sig selv. „Følg mig,“ sagde han. Men Frelseren betød ikke så meget for ham, som hans eget navn blandt mennesker eller hans besiddelser. At opgive sin jordiske skat, som han kunne se, til fordel for den himmelske skat, som han ikke kunne se, var for stor en risiko. Han afslog tilbuddet om evigt liv og gik bort, og herefter var det verden, han dyrkede. Tusinder må bestå denne prøve og veje Kristus op mod verden; og mange vælger verden. Ligesom den unge rådsherre vender de sig fra Frelseren og siger til sig selv: Jeg vil ikke lade mig lede af denne mand.