Sanhedrin var imidlertid bange for at handle overilet over for Jesus, for at folket ikke skulle blive ophidset, og for at den voldshandling, som de pønsede på, ikke skulle falde tilbage på dem selv. Derfor tøvede de med at udføre den dom, de havde fældet. Frelseren var klar over præsternes sammensværgelse. Han vidste, at de længtes efter at skaffe sig af med ham, og at deres hensigt snart ville blive fuldbyrdet. Men det tilkom ikke ham at fremskynde den kritiske situation, og han tog af sted fra denne egn og tog sine disciple med sig. Således håndhævede Jesus atter ved sit eget eksempel det, han havde belært sine disciple om: „Når de forfølger jer i én by, så flygt til den næste.“ |