Selv i døden var Kristi legeme meget dyrebart for hans disciple. De længtes efter at give ham en ærefuld begravelse, men de vidste ikke, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Den forbrydelse, som Jesus var blevet dømt for, var forræderi mod den romerske regering, og mænd, der var blevet henrettet for denne forbrydelse, var henvist til en begravelsesplads, der var specielt beregnet for den slags overtrædere. Disciplen Johannes var sammen med kvinderne fra Galilæa blevet stående ved korset. De kunne ikke overlade deres Herres legeme til de ufølsomme soldaters behandling og til at blive begravet i en vanærende grav. Men de kunne ikke forhindre det. De kunne ikke opnå nogen begunstigelse fra de jødiske myndigheder, og de havde ingen indflydelse hos Pilatus.