„Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, så ærens konge kan drage ind.“ Og med fryd svarer de ventende vagtposter: „Hvem er ærens konge?“ Dette siger de ikke, fordi de ikke ved, hvem han er, men fordi de glæder sig til at høre det jublende svar: „Det er Herren, stærk og vældig, Herren, vældig i krig. Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, så ærens konge kan drage ind.“ Atter lyder råbet: „Hvem er han, ærens konge?“ for englene bliver aldrig trætte af at høre hans navn blive lovprist. De ledsagende ejhle giver svaret: „Hærskarers Herre, han er ærens konge!“