Den unge mand vender sig fra svinehyrderne og avneføden, og vender sit ansigt hjemad. Skælvende af svaghed mat af sulten, presser han sig ivrigt af sted. Han har intet dække til at skjule sine pjalter med; men hans ulykke har besejret stoltheden, og han skynder sig at bede om en tjeners sted, hvor han tidligere var barn.