Ved sønnen som sagde “Ja, herre!,” og ikke gik ud, blev farisæernes karakter åbenbaret. Ligesom denne søn, var de jødiske ledere forhærdede og selvtilstrækkelige. Det jødiske folks religiøse liv, var blevet et påskud. Da loven blev proklameret på Sinajs bjerg ved Guds røst, havde hele folket forpligtet sig til at adlyde. De sagde, “Ja, herre!,” men de gik ikke ud. Da Kristus kom i person for at sætte lovens principper frem for dem, forkastede de Ham. Kristus havde givet de jødiske ledere, for Sin tid, masser af beviser på Hans autoritet og guddommelige kraft, men selvom de blev overbevist, ville de ikke acceptere beviset. Kristus viste dem at de fortsatte med at ikke tro, fordi de ikke havde den ånd der leder til lydighed. Han erklærede for dem: ”I har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering. . . . . forgæves dyrker de Mig, for det, de lærer, er menneskebud.” Mattæus 15,6. 9.