Den største forskel mellem jøder og samaritanere var forskellen i religiøs tro, et spørgsmål som hvad sand tilbedelse indbefatter. Farisæerne ville sige noget godt om samaritanerne, men udgød de bitreste forbandelser over dem. Så stærk var antipatien mellem jøderne og samaritanerne, at det virkede besynderligt for den samaritanske kvinde at Kristus bad hende noget at drikke. ”Hvordan kan du,” sagde hun ”en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?” ”Jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre.” Johannes 4,9. Og når jøderne blev så fyldt med morderisk had imod Kristus, at de rejste sig i templet for at stene Ham, kunne de ikke finde nogen bedre ord, de kunne udtrykke deres had ved, end, ”Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?” Johannes 8,48. Alligevel forsømte præsten og levitten det arbejde Herren havde pålagt dem, efterladt en hadet og foragtet samaritaner tjene en af deres egne landsmænd.