Offertjenesten blev forordnet af Gud for at minde om den store skilsmisse, synden havde frembragt mellem Gud og mennesket, og om nødvendigheden af en midlers tjeneste. Synderen kunne ikke selv fremkomme for Gud med al sin skyld og uden nogen større fortjeneste end sin egen; men der blev åbnet en vej, hvorpå han kunne nærme sig Gud gennem en midlers tjeneste. Det jordiske præstedømme var et forbillede på Kristi præstedømme. Han skulle stå som en midler mellem den almægtige Gud og hans folk. Kristus var fuldkommen, uden plet eller rynke, ubesmittet af synden. Han er den eneste blandt dem, der har levet på jorden, som kunne sige til alle mennesker: »Hvem af jer kan overbevise mig om synd?« Samfundet mellem Gud og menneskene, som blev afskåret ved Adams overtrædelse, skulle genoprettes ved Kristus. Hans ypperstepræstelige embede og gerning skulle blive langt ypperligere end det jordiske, for billedlige præstedømme i al sin herlighed og glans. |