Ville vi klæde os på en net og sømmelig måde uden hensyn til moden, dække vort bord med simpel, sund mad og undgå al overdådighed, bygge vore huse med tilbørlig simpelhed og møblere dem på samme måde, da ville det vidne om sandhedens helliggørende kraft og have indflydelse over de vantroende. Men sålænge som vi søger at ligne eller overgå verden i disse ting, vil sandhedens forkyndelse kun gøre lidt virkning. Hvem vil tro denne alvorsfulde sandhed for vor tid, sålænge som de, der bekender sig til den, fornægter sin tro ved sine gerninger? Det er ikke Herren, som har tillukket Himlens sluser for os; men vi har selv gjort det ved at følge efter verdens skikke og vandel. |