Der er endnu et stort værk, som står tilbage ved at frelse sjæle fra fortabelse. Alle Himlens Engle deltager i dette værk, medens alle mørkets Engle modarbejder det. At Jesus, dreven at inderlig kærlighed, kom til verden og tilbød menneskene, at de kunne blive arvinger til hans rigdom, viser, at menneskesjæle er af stort værd. Han åbenbarer for os Faderen kærlighed mod den faldne slægt og fremstiller ham som den, der vil retfærdiggøre alle dem, som tror. "Kristus levede ikke sig selv til behag." Han gjorde intet for sig selv, men virkede utrættelig for den faldne menneskeslægt. Der fandtes ingen egennytte hos ham. Han påtog sig vor natur, for at han kunne lide i vort sted. Egenkærligheden, der er så almindelig i verden, er også bleven en herskende synd i Menigheden. Kristus udviste fuld kommen uegennytte, idet han ofrede sig selv for menneskene. Han holdt intet tilbage, ikke engang sin ære og himmelske herlighed. Han fordrer en tilsvarende selvjornægtelse og opofrelse hos dem, han kom for at frelse. Det er enhvers pligt at virke, hvad han formår, i forhold til sine evner.Guds ære må gå forud for alle verdslige formål. Ønsket om verdslig vinding bør grunde sig på det alene, at vi derved kan sættes bedre istand til at fremme Guds sag.