Og det skete, da di sad til bors i hans hus, se, da kom der mange toldere og syndere og sad til bords sammen med Jesus og hans disciple. Og da farisæerne så det, spurgte de hans disciple: Hvorfor spiser jeres Mester sammen med toldere og syndere? De fremsatte dette spørgsmål med bitter foragt. Jesus ventede ikke, til disciplene svarede på denne spottende anklage; men han svarede selv: De raske har ikke brug for læge, men de syge. Gå hen og lær, hvad de ord betyder: Barmhjertighed vil jeg, ej slagtoffer; thi jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere. Han forsvarede sin fremgangsmåde, idet han sammenligner den med lægens gerning, som ikke er for de raske, men for dem, som lider ilde. Den, som kom for at frelse faldne sjæle, måtte gå ud iblandt dem, som mest trængte til syndsforladelse og nåde, til hans medlidenhed og kærlighed. 41 Disse arme toldere og syndere følte trang til at omvende sig og få tilgivelse for deres synder. Jesus blev sendt for at hjælpe sådanne. Selv om disse mennesker tilsidesatte religionens skikke og fordringer, så var de dog bedre skikkede til at blive oprigtige kristne end farisæerne og præsterne, som foragtede Jesus. Mange af dem var oprigtige og ædle mennesker, og de kunne ikke for sin samvittigheds skyld forkaste en lære, hvis sandhed deres fornuft overbeviste dem om. 41 Jesus var kommet for at læge sin nations syndesår; men de ville ikke modtage hans hjælp. De trådte hans lære under fødder og foragtede hans mægtige gerninger. Han vendte sig derfor til dem, som ville høre hans ord. Mattæus og hans venner adlød Frelserens kald og fulgte ham. Den foragtede tolder blev en af de ivrigste evangelister. Hans uegennyttige hjerte blev hendraget til sjæle, som behøvede lys. Han stødte ikke syndere bort ved at ophøje sin egen fromhed og at sætte den i modsætning til deres synd; men han vandt dem ved kærlig sympati idet han fremholdt Kristi dyrebare evangelium for dem. Han gjorde stor fremgang i sin virksomhed. Mange af dem, som var med til dette gæstebud og lyttede til Jesu guddommelige undervisning, blev redskaber til at oplyse folket. 42 De skarpe ord, som Jesus henvendte til farisæerne ved denne anledning, bragte dem til tavshed; men de bortfjernede ikke deres fordom eller formildede deres hjerter. De gik bort og klagede og klagede for Johannes' disciple over den måde, hvorpå Jesus og hans tilhængere virkede. De dvælede især ved den farlige indflydelse, som han havde på folket, idet han til side satte deres gamle sagn og prædikede om barmhjertighed og kærlighed til hele verden, De søgte at vække misfornøjelse hos Johannes' disciple ved at fremholde deres strenge fromhed og faste i modsætning til Jesu eksempel, som holdt gæstebud med toldere og syndere. 42 Johannes' disciple blev irriteret og klagede til Jesu disciple over deres mesters opførsel, som var så modsat Johannes' lære. Dersom Johannes var udsendt af Gud og lærte overensstemmende med hans ånd, hvorledes kunne så Jesu eksempel være ret? Jesu disciple kunne ikke besvare disse spørgsmål og bragte dem til sin Mester. Og de sagde til ham: Johannes' disciple faster ofte og fremsiger bønner, og det samme gør farisæernes disciple; men dine spiser og drikker? Men Jesus svarede: Mon I kan få brudesvende til at faste, så længe brudgommen er hos dem? Men der skal komme dage, da brudgommen bliver taget fra dem; da skal de faste, i de dage.