Judas' eksempel viser følgerne af gerrighed og vanhellig vrede. Han blev fortrydelig over det offer, som blev bragt til Jesus, og selv om han ikke selv blev irettesat, så blev han opirret af sin hævnlyst og gerrighed til at sælge sin herre for nogle få sølvpenge. Maria vidste, hvor højt hun elskede sin Frelser, idet hun ikke anså den kostelige gave for dyrebar for ham. Men Judas vurderede Jesus til den pris, for hvilken han solgte ham; hans lave sjæl solgte Guds Søns liv for en ussel pengesum. Det samme kolde, beregnende sindelag virker på vor tid hos mange, som bekender Jesu navn. Deres gaver til hans sag skænkes med uvillighed eller tilbageholdes aldeles under forskellige tilsyneladende rimelige undskyldninger. De foregiver, at deres menneskekærlighed er så stor, at den ikke må begrænses af menigheder og trosbekendelser, og de påstår ligesom Judas, at det er bedre at give til de fattige. Men en sand kristen viser sin tro derved, at han ofrer til sandhedens sag. Hans tro kendes af hans gerninger; thi "tro uden gerninger er død".