Derved, at Jesus atter lod disciplene få en vidunderlig fiskedræt, fornyede ham sin fuldmagt til dem. Det viste dem, at deres Mesters død ikke befriede dem fra deres pligt at gøre den gerning, som han havde givet dem. Til Peter, som ved mange lejligheder havde handlet på de andre disciples vegne, gav han en særskilt undervisning. Dennes fremgangsmåde hin nat, da Mesteren blev forrådt, var så skammelig og stemte så dårlig overens med hans forrige påstande om trofasthed og hengivenhed, at det var unødvendigt, at han skulle bevise for alle disciplene, at han oprigtig havde angret sin synd, før han kunne genoptage sin apostoliske gerning. Frelseren ønskede at stille ham således, at han kunne genvinde sine brødres tillid, så at de i et eller andet uheldigt øjeblik ikke skulle have mistillid til ham på grund af hans forrige fremgangsmåde og dette således hindre hans virksomhed. |