Han var ensom i ensomheden; han havde ingen kommunikation med kirken, for de var blevet advaret om formålet med hans rejse til Damaskus, af de troende i Jerusalem; og de troede at han gjorde det, for at han bedre kunne forfølge dem. Han havde intet ønske om at appellere til uomvendte jøder; for han vidste at de ikke ville lytte til eller tage sig af hans udtalelser. Han lod til at være helt udelukket fra menneskelig sympati; og han reflekterede og bad med en helt sønderbrudt og angerfuld ånd.