At jorden skjalv, klipperne revnede og mørke indhyllede jorden, og at Jesus råbte med høj røst: "Det er fuldbragt!" idet han opgav ånden, besværede hans fjender og bragte hans mordere til at bæve. Disciplene forundrede sig over disse ejendommelige foreteelser, men deres forhåbninger var knust. De frygtede for, at jøderne også ville søge at ødelægge dem. De følte sig forvissede om, at det had, der var blevet udvist mod Guds søn, ikke ville ende med ham alene. De tilbragte ensomme timer i gråd over deres skuffelser. De havde ventet, at Jesus skulle herske som en timelig fyrste, men deres håb døde med ham. I deres sorg og skuffelse nærede de tvivl om, hvorvidt han ikke havde bedraget dem. Endog hans moder vaklede i sin tro på, at han var Messias.