Lægerne bør ikke mangle noget i nogen henseende. En udstrakt mark for at gøre nytte, ligger åben for dem, og hvis de ikke bliver dygtige i deres bekendelse, kan de kun bebrejde dem selv. De må studere ihærdigt, og ved nøje flid og opmærksomhed på detaljerne, bør de blive til opsynsmænd. Det skulle ikke være nødvendigt at nogen overvåger deres arbejde, at de ikke gør fejltagelser.