Når der kommer tvivl og knurren på grund af trænglserne på vejen til det himmelske Kanaan, så lad ikke forstandere, prædikanter og konferensformænd, med deres uhellige sympati, vande utilfredshedens frø, og bringe sagen i et forvansket lys til andre, som om et frygteligt oprør var ved at finde sted, og tro at de hjælper Guds sag ved at gøre sådan. De styrker mørkets fyrstes antydninger og fristelser, og åbner en dør vidt op så at fjenden kan komme ind og tage folks sjæle i besiddelse, ligesom han gjorde da de upålidelige spejdere aflagde en falsk rapport. De falske og grusomme nedmuntrende ord de upålidelige spejdere sagde, tog folket imod, og opildnede dem til fortvivlelse. De følte at de var misbrugt meget, og de knurrede og begræd over sig selv, og udviste mistillid til Gud, glemte hans mægtige gerninger, da han udfriede dem fra det ægyptiske trældomåg, åbnede det Røde Hav for dem, og udslettede deres forfølgende fjender. Lad ingen i vore række være så utaknemmelige, så efterladende for Gud, at de gentager det knurrende og oprørske Israels synd.