De prædikanter som er blevet betroet Guds orakler, bør have den største interesse og sjælsmøje for at se Mesterens bord blive fyldt; men de har ikke følt denne byrde som de burde. Befalingen er: “Gå ud på hovedvejene og gærderne, og nød dem til at komme ind.” I lydighed til dette, må vi gå til de hedninge som er nær til os, og til dem som er fjernt fra. ”Toldere og skøger” må høre Frelserens indbydelse, som, ved budbringernes venlighed og langmodige indbydelse, bliver en betvingende kraft til at opløfte og ophøje dem som er sunket i den åndelige ondskabs laveste dybder, uden Gud, og uden håb i verden. |