Gud ville have sin ære ophøjet frem for mennesker som den højeste, og Hans råd bekræftet i folkets øjne. Profetens vidne på Karmels bjerg giver eksemplet hos dem, som stod helt frem for Gud, og Hans arbejde på jorden. Profeten kalder Herren ved Sit navn, Jehova Gud, som Han Selv har givet til at betegne Hans nedladenhed og medfølelse. Elias kalder Ham Abrahams og Isaks og Israels Gud. Dette gør Han så Han kan fremkalde ydmyg erindring for Herren i Sit frafaldne folks hjerter, og forvisse dem om Hans rige, og frie nådegave. Elias beder: Vær det kendt at denne dag er du Israels Gud. Guds ære skal ophøjes som det højeste, men profeten beder yderligere om at hans mission også må bekræftes. ”Lad det blive kendt på denne dag at du er Gud i Israel,” beder han, ”og at jeg er din tjener, og at jeg har gjort alle disse ting ved dit ord. Hør mig, O Herre,” beder han, ”hør mig.”