Side 355, "Oprøret" - På det tidspunkt hvor dette vidnesbyrd blev skrevet, tidligt i 1863, blev Syvende-dags Adventisterne konfronteret med et alvorligt problem. Nationen var i krig. Selvom de inderst inde var militærnægtere, var menighedsmedlemmernes sympati, næsten uden undtagelse, helt med regeringen i dets modstand mod slaveriet. Idet kampen skred frem, blev flere og flere kaldt til hæren. Ved hver indkaldelse blev alle distrikterne sat til at skaffe et vist antal rekrutter og når den frivillige hvervning faldt under det antal, blev der trukket navne til at rette op på de manglende. I en vis tid var det muligt at betale sig til en anden rekrut i stedet for og således fritage den hvis navn var trukket. I det der ikke var gjort forbehold for Adventistmedlemmer til militærnægter-tjenesten og havde ingen mulighed for at holde sabbat, købte sabbatsholderne, når de blev udtrukket, sig sædvanligvis til deres undtagelse. Hvis den enkelte person var ude af stand til at betale for sig selv, blev han hjulpet af en fond oprette til samme formål.