Vi besøgte Camden, omkring tres kilometer fra Oswego. Inden jeg tog af sted fik jeg vist en lille gruppe der, som bekendte sandheden, og så een iblandt dem, en kvinde, som var meget fromhedsbekendende, men var en hykler, og bedragede Guds folk. Sabbats formiddag var der ganske mange samlet, men den bedragede kvinde var ikke til stede. Jeg spurgte en søster om dette var hele gruppen. Ja, det var det. Denne kvinde boede seks kilometer derfra, og søsteren tænkte ikke på hende. Snart kom hun ind, og jeg genkendte hende. I løbet af mødet talte hun ganske længe, hun sagde at hun har en fuldkommen kærlighed, og nød hjertets hellighed. At hun ikke får trænglser og fristelser, men nød fuldkommen fred og underlæggelse under Guds vilje. Brødre og søstre var fremmede for mig, og de lod til at have tillid til hende, og jeg var bange for at de ikke vil tage imod mit vidnesbyrd hvis jeg skulle sige det som var blevet vist mig om hende. Jeg spurgte ud om denne person, og blev informeret om at hun skulle være den mest nidkære iblandt dem. Jeg forlod mødet med nedtrykte følelser, og vendte tilbage til bror Preston’s. Den nat drømte jeg at et lukket værelse blev lukket op for mig, fyldt med skrammel, og jeg fik at vide at det var min opgave at rydde op i det. Med hjælp fra en lampe, fjernede jeg skramlet, og fortalte dem at værelset kunne fyldes med mere værdifulde ting.