Omkring tre uger senere besvimede jeg og faldt til gulvet, og forblev bevidstløs i omkring seksogtredive timer. Det frygtedes at jeg ikke ville overleve; men som svar på bøn fik jeg atter liv. En uge senere, da jeg talte med søster Anna, fik jeg en lammelse på min venstre side. Mit hoved blev følelsesløs, jeg fik en besynderlig følelse af kulde og følelsesløshed i mit hoved, med tryk og hårde smerter i mine tindinger. Min tunges føles tung og følelsesløs. Jeg kunne tale klart. Min venstre arm og side var hjælpeløs. Jeg tænkte at jeg var ved at dø, og min store bekymring var at få bevis iblandt mine lidelser, at Herren elskede mig. |