Vi vendte tilbage til Portland, og beøgte da Topsham. Søster Frances Howland var meget syg af gigtfeber. Hun var under lægebehandling. Hendes hænder var så opsvulmede at vi ikke kunne se ledene. Bror Howland blev spurgt om han havde den tro at F. kunne blive helbredt på bønnesvar. Han sagde. "Jeg vil tro." Han blev atter spurgt: "Tror du?" Han svarede "Ja jeg gør." Så blev der sendt bønner op til Gud for hendes skyld. Vi påberåbte løftet: "Bed og så skal I få." Søster F var i værelset oven på. Hun havde ikke stået på sine fødder i to uger. Herrens Ånd lagde ordene for bønnen. Vi fik forsikring om Guds villighed til at helbrede den i vanskeligheder. Bror D råbte ud i Ånden, og Guds kraft: "Er der en søster her, som har tro nok til at gå og tage hende i hånden, og bede hende om at rejse sig i Herrens navn?" Søster C. var på vej idet ordene blev sagt. Hun gik op ad trapperne med Herrens Ånd over sig, og tog F i hånden, og sagde: "Søster Frances, i Herrens navn stå op og bliv helbredt." Søster F handlede fra sin tro, rejste sig fra sin seng og stod på hendes fødder, og gik omkring i lokalet og priste Herren for at hun var helbredt. Hun klædte sig på og kom ned i lokalet hvor vi andre var, hendes ansigt var oplyst med Guds velsignelse.