Abraham var ikke mistroisk over for Gud eller unddrog sig, men årle om morgnen tog han to af sine tjenere, og Isak sin søn, og ved til brændofferet, og gik til stedet som Gud havde sagt ham. Han fortalte ikke Sara den virkelige hensigt med rejsen, da han vidste at hendes kærlighed til Isak ville lede hende til at mistro Gud og holde sin søn tilbage. Abraham tillod ikke sine faderlige følelser at beherske ham eller lede ham til oprør imod Gud. Guds befaling var beregnet på at bevæge hans sjæls dyb. "Tag nu din søn." Derpå lægger han til, som for at prøve hjertet lidt dybere, "din eneste, som du har kær, Isak;" det er, den eneste forjættelsens søn, "og ofre ham til et brændoffer."