Men der er ingen overensstemmelse mellem lysets fyrste og mørkets fyrste, og der kan heller ingen overensstemmelse ære mellem deres efterfølgere. Da de kristne indvilgede i at slutte forbund med mennesker, som kun var delvist omvendt fra hedenskabet, betrådte de en sti, som førte længere og længere bort fra sandheden. Satan jublede over, at det var lykkedes ham at forføre så mange af Kristi efterfølgere. Nu lagde han pres på disse og tilskyndede dem til at forfølge de øvrige, der vedblev at være tro imod Gud. Der var ingen, der bedre forstod at modarbejde den sande kristentro end de mennesker, der en gang havde været dens forsvarere. Disse frafaldne kristne forenede sig nu med deres halvt hedenske meningsfælle r og rettede deres våben imod de vigtigste dele af Kristi lære. |