Det eneste, som var nødvendigt for at modbevise sådanne argumenter, var . at citere den hellige skrift og henvise til i den måde, Herren havde ledet sit folk på ned gennem tiden. Gud arbejder gennem dem, som hører og adlyder hans røst, de som er villige til, hvis det er påkrævet, at fremføre ubehagelige sandheder, og som ikke frygter at gå i rette med populære synder. Grunden til, at Gud ikke oftere vælge lærde og fremstående mænd til at lede reform bevægelser, er at disse stoler på deres grundsætninger, teorier og teologiske systemer og ikke føler trang til at blive belært af Gud. Kun de, som har personlig kontakt med Visdommens Kilde er i stand til at forstå og udlægge Bibelen. Mennesker, som kun har ringe skoleuddannelse, kaldes undertiden til at forkynde sandheden, ikke fordi de er ulærde, men fordi de ikke er for selvbevidste til at lade sig belære af Gud. De undervises i Kristi skole, og deres ydmyghed og lydighed gør dem store. Ved at skænke dem kundskab om sin sandhed viser Gud dem en sådan ære, at jordisk ære og menneskelig storhed mister enhver betydning i sammenligning. |